D
- Detaljer
- Oprettet: lørdag, 10. maj 2008 14:37
- Skrevet af Kim M
Skatteyderne præsenterer: Døden i Lissabon
Jeg skulle til noget konferenceværk i Lissabon og overvejede om jeg skulle tage boardet med. Da jeg skimmede rejsebogen var det første der slog mig beskrivelsen af bakkerne i Lissabon. Som alle ved er de legendariske skate-byer som San Fransisco, Helsinki og Barcelona kendetegnet ved deres bakkede terræn og da jeg yderligere kendte til forekomsten af en cementpark blev diskussionen hurtigt lukket.
Jeg brugte de første par dage på at lege turist og lære byen af kende. To afgørende facts stod hurtigt klart. Ja, der var mange bakker, men de var ubrugelige grundet nogle ualmindeligt provokerende hvide mini-brosten som dækkede samtlige fortove og gå-arealer.
Tusindvis af marmor-spots var henlagt som ubrugelige på grund af denne 'hvide terror'. Jeg fandt seriøst ét spot som man ville gide skate, men det lå af helvede til oppe i nogle bakker ved indgangen til en kirke.
Det andet fact var at byen var indhyllet i en svøbe af sin fortid. Overalt er der statuer og plader der beretter om Lissabons historie som søfarende udgangspunkt for diverse erobringstogter. Du har formentlig hørt om Wasco da Gama i historietimerne? Ham er de pænt pjattede med i Lissabon skulle jeg hilse og sige.
Portugeserne dyrker de Conquisatores som om det er det eneste der nogensinde er sket i landet af betydning. Spredt over hele byen er diverse syrede statuer og bygningsværker som hylder drengenes hengivenhed overfor kongen: ”Denne fantastiske fire meter statue af en egyptisk ørn blev bøffet i Cairo i 1589 og overrakt til kongen under folkets jubel”.
Næsehornet fylder også meget i gadebilledet: ”Da kongen hørte historierne om det afrikanske monster ville han have en og en ekspedition blev sendt af sted for at hente et næsehorn...næsehornet faldt dog over dæk under en storm, men buret skyllede i land og den blev udstoppet og overrakt paven”.
En senere mission kom helskindet tilbage med et næsehorn. Portugisernes naturlige reaktion var selvfølgelig at få afklaret den mangeårige dyst på ord om hvem der ville vinde mellem et næsehorn og en elefant for sådan en havde de nemlig også bøffet:
”Elefanten stod fredsommeligt i arenaen og spiste af et oliventræ da næsehornet blev ført ind. Næsehornet genkendte straks sin naturlige fjende og gik i gang med at spidse sit horn på stenunderlaget til folkets udelte begejstring. Kort efter gik den til angreb og stabbede elefanten for sygt i dunken så tarmene væltede ud. Grebet af panik gik elefanten amok og smadrede igennem en væg, flygtede ud af arenaen og terroriserede Lissabons gader i et stykke tid inden den gik kold. Kongen var nu overbevist om at næsehornet var dyrenes konge og et herrefedt tårn (se billede) blev rejst i dets ære. Tårnet blev efter traditionens forskrifter indrettet med et meget lavt-loftet fangehul så folk der overvejede at disse næsehornet kunne komme på andre tanker.”
Midt i alt denne research fandt jeg også den plads hvor alle skaterne hang ud. Der var total enighed om at det var det bedste sted at skate grundet pladsens helt unikke ”fri for den hvide terror” underlag. Pladsen var totalt flad med undtagelse af en statue – sjovt nok – med tilhørende sokkel-ledge. Da jeg spurgte ind til hvor cementparken lå fik jeg svaret at der ikke var nogen park og at det kun var på pladsen man skatede. Det kom lidt bag på mig for jeg havde set billeder i Big Brother, hvad med sådan en bro i baggrunden. Nårh skateparken? Ja, ja skateparken. Er den wack? Nej det er den bedste i Portugal! Så sig dog hvor den er så jeg kan komme derud og du kan komme tilbage til at sidde på dit board og chatte tøserne op.
Man skal til metroens endestation, det tager femten minutter og så ligger den lige under Wasco da Gama broen. Bydelen hvor parken ligger blev grundlagt i forbindelse med noget verdensudstillings-noget. Det er totalt sprødt at se hvordan fremtiden så ud i 1998. Meget futuristisk.
Parken i sig selv er ikke helt vildt til at råbe hurra over. Den dybe del hænger slet ikke sammen og der er nogle giftige cracks. Når det er sagt er det jo altid fedt at skate en ny park og pyramiden med transitioner i bunden kunne angribes fra en bank og videre rundt i nogle corners så det var skidesjovt.
Men hvad har alt denne snak om erobringstogter at gøre med nutiden? Folk dengang var jo nogle barbarer og sådan noget ville jo aldrig ske i dag og bare fordi der er banker overalt i Lissabon har det jo ikke noget at gøre med at storkapitalens indflydelse på vores hverdag?
Det minder mig alt sammen om trejde oplag af Uffe Ellemans utvivlsom grænseløst selvsmagende biografi, hvor Mærsk lige måtte kontakte forfatteren for at få afklaret, hvem af de to der har tungen længst oppe i røven på Amerikanerne.
Striden på ord gik på hvem af de to der havde fået ideen om at stille krigsmateriel gratis til rådighed til amerikanerne da disse besluttede sig for egenhændigt at angribe Irak fordi, nårh ja fordi det havde man sgu haft lyst til så længe, men ikke fordi landet besidder verdens næststørste forekomst af olie, men også fordi man havde lyst til at demonstrere sin kærlighed for demokrati. Demokrati i gængs forstand forstået som en amerikansk indsat regering der hurtigt får privatiseret landets ressourcer.
I Mærsks udlægning forløb diskussionen om folkestyrets fortræffeligheder omtrent sådan her:
”Udenrigsministeriet, Hr. Ellemanns sekretær.
Mærsk: Det Mærsk. Lad mig snakke med Uffe
Uffe E.: Elleman Jensen
Mærsk: Uffedrengen, det Mærsk.
Uffe E.: Deres majestæt. Hvad kan skatteyderne gøre for dem i dag?
Mærsk: De kan slikke mit hæmoride-befængte røvhul!
Uffe E.: D...d...deres Majestæt?
Mærsk: Chill nu for helvede Uffe. Som om jeg ikke har mere velskabte undersåtter til den slags. Jeg er bare så højt oppe at ringe ved udsigten til endnu en sprød erobringskrig og du min yndlings-eunuk kan for en gang skyld være en smule behjælpelig.
Uffe E.: Øh, med alt respekt deres majestæt de mener vel demokrati fremmende fredsmission?
Mærsk: (tavshed)
Uffe E.: D...deres majestæt?
Mærsk: Hold nu op med at spille dum Uffe, ring til amerikanerne og sig at jeg stiller containere gratis til rådighed, hvis de lige husker det når krigsbyttet skal gøres op og genopbygningsopgaverne udliciteres. Nogle spørgsmål? Nej? Godt, det tænkte jeg nok. Ses.”
I Uffes erindringer er det ham selv der ringer til Mærsk og kommer med den fede idé. Sådan en bøf skal selvfølgelig rettes. Opsummerende vil jeg sige tag til Lissabon og drik portvin på gaden, vær forsigtig med det hash der faldbydes på gaden, der er underligt meget kanel idet, men tag hellere til en anden storby hvis du primært rejser for at skate.